Det der motion ikk?

Det føles en lille smule mærkeligt at blogge om motion eftersom det aldrig nogensinde har været en fast del af mit liv. Altså - jeg er jo ikke just noget forbillede eller know-it-all som kan belære jer om alt muligt? Men jeg kan til gengæld fortælle om hvor møg hårdt det er når man ikke har rørt sig nævneværdigt siden pigefodbold i 7. klasse - så here goes...

Det er M Ø G hårdt! Eller - noget af det er, andet har jeg overraskende positive oplevelser med. Min træningsuge startede i går, mandag, hvor det var dag 1 i min brors sindssyge udfordrende program. Da jeg lige fik det stukket i hænderne tænkte jeg: "fedt! Det ser nemt ud - så behøver jeg ikke gå i bad bagefter, for jeg kommer slet ikke til at svede... overhovedet." Mandag formiddag befandt jeg mig således fuld af pep og i ufikst og lidet klædeligt træningstøj midt på stuegulvet med computeren foran mig, så jeg kunne nærstudere dagens program:

10 x sprællemænd
10 x air squat
10 x mountain climbers
10 x burpees (tøseversion, uden push ups, men "bare" ned på maven)

Og så fem gentagelser...

Jebus! Det gik fint indtil jeg nåede til de der burpees... så begyndte jeg at hade Rasmus en lille smule... da jeg nåede til 5. omgang, hadede jeg ham sådan rimelig meget, og nu - en dag efter - hader jeg ham for fuld smadder! Jeg har ONDT i muskler, jeg slet ikke vidste, at jeg havde. Sådan nogle mærkelige nogle, som sidder i min side, under armene - og dem bruger man heeeeele tiden, åbenbart. Av for pokker! Og i morgen er det på den igen - heldigvis uden burpees, men mon så ikke bare han har fundet på noget andet ondt? Dumme for mange kilo!

I dag, tirsdag, er min løbedag. Jeg har fundet en løbe-app til min telefon (5k runner hvis der skulle være nogen interesserede der ude), hvor man gradvist over otte uger lærer at løbe 5 km på 30 min. Jeg startede ved uge tre, og det gik fint. Det var lige nøjagtig så hårdt, at jeg begyndte at overveje, hvornår jeg måtte stoppe, men jeg holdt mig 100 % til programmet. Jeg løb efter at have afleveret Laurits i dagpleje. Jeg havde løbetøj og sko på, og så kunne jeg jo ligeså godt løbe hjem, når jeg nu var afsted. Et ret smart move hvis jeg skal rose mig selv. Der udover har har jeg gået 6 km ud for at aflevere ham og hente ham hjem igen. Sååå...

Egentligt er jeg ret stolt af mig selv. Sådan mentalt. For min krop er ikke stolt af mig! Den værker og skriger som et helt gigtplaget plejehjem. Jeg krabber rundt halvt nede i knæ, fordi mine åndssvage muskler ikke vil strække sig ud igen. Jeg er mere end spændt på hvordan hulan, jeg skal komme ud af sengen i morgen... jeg kan vel altid trille ud over siden og kravle ned til mine havregryn. Hvis jeg nu placerer en stor bunke vasketøj strategisk smart, så jeg ikke slår mig, når jeg og alle mine kilo rammer gulvet? Jep, det må være svaret...

Og nu i seng - man blir træt af det der motion... ikk?