Startvægt d. 3/8: 79,8 kg
Vægt d. 20/8: 76,1
Vægt dd: 75 kg.
Så sker der lidt igen! - 1,1 kg er det blevet til i denne uge, og jeg er ganske tilfreds! Jeg synes ellers, at det har været en uge op ad bakke på slankefronten. Motionen har været ekstra hård (lige bortset fra et par enkelte løbeture, der gik godt - resten har været lort), motivationen og overskuddet har været ringere end de foregående uger, og maden... åh ja maden!
Altså jeg skal forestille at spise ca. 1200 kcal om dagen. Jeg vil gætte på, at jeg i weekenden har indtaget 120.000 kcal om dagen. Men for hulan det har været godt!!! Lørdag var vi til "spis lækker, lækker mad hele dagen, uden at røre dig overhovedet"-familiefest. Jeg forsøgte at træffe de sunde valg - sprang flødekartoflerne over (pause til imponerede og undrende udbrud), tog ekstra salat og sparede på saucerne. Men altså - frokost, eftermiddagskaffe, snacks og tre retter til aften + vin kan bare aldrig nogensinde blive til mindre end 1200 kcal. Og da jeg heller ikke havde fundet tid til min løbetur lørdag, fordi Jens var på arbejde hele dagen, så jeg var alene med den lille, indtil vi skulle afsted, var der lissom ikke på nogen måde sparet op til at indtage mad i så rigelige og i sidste ende letkvalmende mængder. Men det stoppede mig jo ikke, vel? Derfor måtte jeg også søndag ud på en løbetur OG tage en dag fra træningsprogrammet. Det var hårdt, uskønt og varmt - men jeg gjorde det. Alligevel var jeg temmelig nervøs da jeg trådte på vægten i morges - heldigvis uden grund. Nu håber jeg bare, at næste uge bliver bedre. Ikke så meget i forhold til vægten, men mere motivation osv. Det andet bliver dælme for trist.
Mål for næste uge: jeg SKAL ende med i alt af have tabt mindst 5 kg.
Der må endnu en gang heppes og krydses fingre!
/Mette
Ingen kommentarer:
Send en kommentar