mandag den 6. august 2012

Dagens vol.1

I blandt modebloggere er det meget moderne at oprette indlæg om "dagens". Det består af en tøjbeskrivelse med tilhørende kreativt vinklet billede af bloggeren i et smart outfit, så (oftest) hun ligner en million, og vi andre gerne vil eje både tøj og krop. I mit tilfælde er det dobbelt øv, da jeg hverken har råd til tøjet eller har figuren, der kan bære det uden at ligne et æg i et for lille bæger. Bum bum - sandheden er grim som en polsk havneluder. Af samme årsag ejer jeg heller ikke et fuldfigursspejl...

Men hvad så når man gerne selv vil ha' et "dagens" på sin blog? Det ville være fjollet at tage billeder af mit tøj, der buler alle de forkerte steder, og som ikke er sådan specielt fancy eller modebloggersmart. I stedet ville det give go' mening at tage billeder af den mad jeg har spist - når den i øvrigt er noget at prale af. Så kan i klappe mig på skulderen og fortælle mig, at jeg er SÅ dygtig når jeg har spist et dampet blomkål uden nogen som helst form for fedt, sukker eller smag.

Så sådan blir det fra nu af! Jævnligt vil der (forhåbentligt) poppe et indlæg op om lækker slankemad, som gør at jeg taber mig med lynets hast og derfor inden længe har genvundet min ungpigefigur... Der må krydses fingre! Både for figur og lækker mad....

Dagens:

Indkøb: Og ja - der er bacon i blandt. Det blev tørstegt og lagt på fedtsugendepapir (aka - køkkenrulle), så det var ok, i små mængder!

Aftensmad: Broccolisalat uden dressing m. solsikkekerner, rosiner, løg og bacon. Bulgursalat af grov bulgur m peberfrugt, persille, forårsløg og tørrede abrikoser. Grillede kyllingelår - skindet pillede jeg af (hulk!) og sendte videre til villige aftagere (læs: Jens som aldrig tager på om det så gjaldt hans liv)

2 kommentarer:

  1. Shit det ser lækkert ud!! Hvor køber du bulgur? Vi har kun sådan noget "alt for små kerner"-bulgur... jeg vil have de der store bløde nogle som du har.. !

    SvarSlet
  2. Øhm... Rema1000 måske? Jeg kan faktisk ikk huske det. Bedste bud er (go'e, gamle) rema

    SvarSlet